Tiger Woods har forladt hospital efter trafikulykke
Tiger Woods er tirsdag blevet udskrevet fra et hospital i Californien og fortsætter nu sin genoptræning hjemme, efter at han pådrog sig benbrud i en soloulykke 23. februar. Her ses golfspillerens beskadigede køretøj efter uheldet. Foto: Ringo H.w. Chiu/Ritzau Scanpix
Ringo H.w. Chiu/Ritzau Scanpix
Den amerikanske golfspiller Tiger Woods er blevet udskrevet og kommer sig nu i sit hjem efter soloulykke.
Den amerikanske golfspiller Tiger Woods er tirsdag blevet udskrevet fra et hospital i Californien, efter at han i februar kom til skade i en bilulykke ved Los Angeles.
- Glad for at kunne oplyse, at jeg er hjemme og fortsætter med at komme mig, skriver Woods i et tweet.
Der er ingen meldinger fra hverken Woods eller hospitalet om, hvor lange udsigterne er, til at golfstjernen er helt på benene igen. Og om golfkarrieren er i fare.
Den 45-årige mangedobbelte majorvinder måtte efter uheldet gennem en flere timer lang og omfattende operation for skader i sit højre ben.
Woods forulykkede i sin bil i en forstad til Los Angeles tidligt om morgenen 23. februar.
Han var alene i køretøjet, da det rullede rundt efter først at have ramt en kantsten og derefter et træ. Redningsmandskab måtte tage værktøj i brug for at få ham fri af den ødelagte bil.
Ifølge politichef i LA County Alex Villanueva var Woods "meget heldig" at overleve ulykken. Efter undersøgelser af ulykken slipper Woods for at blive sigtet for, da intet tyder på, at han kørte uforsvarligt.
Tiger Woods anses som en af golfhistoriens allerbedste spillere og er en levende legende i sporten.
Han har vundet alle fire majorturneringer mindst tre gange og er på en delt førsteplads på listen over spillere med flest sejre på PGA-touren.
Inden ulykken var han i gang med genoptræningen efter sin femte alvorlige rygskade i karrieren. Håbet var, at han kunne være klar til US Masters i april, men den plan er uden tvivl røget i vasken.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker