Tiger Woods klarer cut trods problemer med sin ryg
Tiger Woods lavede adskillige bogeys på fredagens anden runde, men formåede alligevel at klare sig videre til weekendens runder. Foto: Aaron Doster/Ritzau Scanpix
Aaron Doster/Ritzau Scanpix
Rygsmerter påvirkede den 44-årige golfstjerne Tiger Woods spil på anden runde af PGA-turnering i Ohio.
Golfspilleren Tiger Woods var plaget rygsmerter, men klarede trods det cuttet i sin første PGA-turnering siden februar. Det skriver AFP.
Den 44-årige amerikaner brugte fire slag over banens par på fredagens anden runde og er på en delt 64.-plads i The Memorial Tournament, der spilles i Dublin i Ohio.
Woods har tidligere været gennem flere operationer som følge af rygproblemer, men vendte sidste år tilbage til toppen af sporten, da han sejrede i majorturneringen US Masters.
For at skåne sit helbred spiller han kun udvalgte turneringer. Allerede ved opvarmningen fredag begyndte ryggen at volde problemer, og det påvirkede han sving, fortalte han.
- Det var lidt af en kamp, og det var ikke særligt godt. På to huller brugte jeg tre puts, siger den 15-dobbelte majorvinder.
Woods lavede fem bogeys samt en dobbeltbogey og tre birdies på vej til sin score på 76 slag. På torsdagens første runde brugte han 71 slag.
Turneringen i Ohio føres af amerikanerne Ryan Palmer og Tony Finau i ni slag under par. Ingen danske spillere deltager.
PGA-sæsonen blev genoptaget i juni, efter at den blev suspenderet i marts som følge af coronaviruspandemien. Tilskuere er fortsat ikke tilladt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned