Tiger Woods tørster efter majortitel i år
Golfstjernen Tiger Woods har ikke vundet en af golfsportens fire største turneringer - de fire majors - siden 2008, hvor det blev til sejr ved US Open.
Den amerikanske verdensetter er derfor strandet på 14 major-titler i karrieren, men han har et håb om at gøre det bedre i denne sæson end i de forrige.
- Uanset hvilken turnering, jeg deltager i, så er målsætningen den samme: At blive ved med at forbedre mig.
- Jeg føler, at jeg har forbedret mig det seneste år i forhold til året før. Jeg vandt fem turneringer i 2013, og det, synes jeg, er et meget pænt antal. Ingen andre gjorde det lige så godt, siger Woods.
De fem turneringssejre sidste år betød, at Tiger Woods endte året som verdensetter, men det var kun et plaster på et efterhånden blødende major-sår, hvor titlerne igen udeblev.
Det endte med en fjerdeplads ved US Masters og en sjetteplads ved British Open.
- Jeg havde bestemt ønsket at gøre det lidt bedre i major-turneringerne.
- Jeg var med fremme ved US Masters, og også ved British Open havde jeg bestemt en vinderchance, men fik simpelthen ikke leveret varen. I de to øvrige majors spillede jeg bare ikke godt, erkender Tiger Woods.
Årets første major, US Masters, afvikles fra 10. til 13. april. Woods har vundet US Masters fire gange tidligere - senest i 2005.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker