Tiger Woods trækker sig fra comebackturnering
Tiger Woods (th.) har valgt at udskyde sit comeback til den store golfscene. Foto: AP/Charlie Riedel
AP/Charlie Riedel
Tilskuerne til Safeway Open får alligevel ikke lov til at nyde Tiger Woods' comeback efter 14 måneders pause.
Golfstjernen Tiger Woods udskyder sit comeback og trækker sig fra Safeway Open. Woods føler sig stadig ikke helt klar efter 14 måneders skadepause.
- Ryder Cup inspirerede mig til at levere mit bedste. Desværre viste mine forberedelser, at jeg stadig mangler noget arbejde og finjustering, skriver Woods på Twitter.
Turneringen i Napa, Californien, skulle have markeret megastjernens comeback efter 14 måneder udenfor med skadeproblemer.
Men den 40-årige amerikaner føler altså alligevel ikke, at han er helt klar til at deltage på den amerikanske PGA Tour endnu.
Tiger Woods har kun spillet 18 PGA Tour-turneringer siden slutningen af 2013.
I dem har han kun hentet én placering i top-10, seks gange har han misset cuttet, og tre gange har han måttet trække sig med skader.
Det står i skærende kontrast til hans tidligere meritter. Woods har vundet 79 PGA Tour-titler, 40 European Tour-titler og hele 14 majorturneringer, som er golfsportens fire største turneringer.
Den seneste major var dog helt tilbage i 2008.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde