Det bliver en mere ydmyg udgave af Tiger Woods, vi får at se i fremtiden.
Verdens bedste golfspiller erkender, at han ikke har påskønnet sine fans nok tidligere, og at det vil ændre sig.
- Min modtagelse ude på Augusta-banen var bare helt fantastisk i dag. Det, som jeg har gået igennem de seneste måneder, sætter det i perspektiv for mig, hvor meget, jeg i virkeligheden ikke har påskønnet mine fans, siger Tiger Woods.
- At fansene stadig hepper på mig er fantastisk. Det vil jeg leve op til, siger han.
Mandag trænede Woods for første gang forud for US Masters. Og efterfølgende lod han sig interviewe af journalister for første gang siden en lang række affærer sidste år kastede ham ud i en ægteskabelige krise, der betød, at han trak stikket helt ud for en tid.
- Jeg vil forsøge at nedtone mine negative udbrud ude på banen. Det kan godt være, at det også får mig til at nedtone mine positive udbrud så, men sådan er det, siger Tiger Woods.
Han erkender, at han har haft en række svære måneder væk fra rampelyset. Måneder han har brugt på at granske sig selv og sine handlinger.
- Noget af det sværeste har været at se mig selv i et lys, jeg ikke har lyst til at se mig selv i. Se mig selv så langt fra den moral, min mor og far har opdraget mig i, siger Tiger Woods.
- Det har også været svært med den konstante chikane af min familie. At min kone og børn ikke har kunnet gå i fred, og at der hele tiden har stået folk klar til at tage billeder af dem. Det har gjort det svært at hele som familie, siger Tiger Woods.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde