Tilbageholdt Djokovic: Jeg mærker støtte fra hele verden
Novak Djokovic er rejst til Australien, men det er uvist, om han får lov til at forsvare sin titel i Australian Open. (Arkivfoto). Foto: Greg Wood/Ritzau Scanpix
Greg Wood/Ritzau Scanpix
Novak Djokovic befinder sig på et karantænehotel og ved ikke, om han får lov til at spille Australian Open.
Tennisstjernen Novak Djokovic giver fredag for første gang lyd fra sig, efter at serberen for små to døgn siden blev fragtet til et karantænehotel i Melbourne forud for Australian Open.
De australske myndigheder har nægtet Djokovic indrejse, da man ikke mener, at han lever op til landets coronaregler.
Før flyveturen til Australien havde verdensetteren ellers proklameret, at han havde fået dispensation fra de australske coronakrav.
- Tak til mennesker over hele verden for jeres fortsatte støtte.
- Jeg kan mærke den, og den er højt værdsat, skriver Novak Djokovic på Instagram.
Serberen ankom til Australien onsdag, hvor han under massiv medieopmærksomhed ikke slap igennem kontrollen, og hans visum blev annulleret. Senere blev han fragtet til et karantænehotel.
Djokovic har efterfølgende forsøgt at få omgjort beslutningen om at nægte ham indrejse, og en dommer skal nu vurdere hans sag på mandag.
Australian Open begynder mandag 17. januar. Djokovic har vundet de tre seneste udgaver af grand slam-turneringen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker