Tilbagevendt Delaney: Jeg er ikke på 100 procent endnu
Thomas Delaney er startet inde i begge Dortmunds kampe efter coronapausen. Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Efter en kamppause på mere end et halvt år er Thomas Delaney tilbage på banen, men mangler fortsat det sidste.
Den danske landsholdsspiller Thomas Delaney er startet inde i begge Borussia Dortmunds kampe i Bundesligaen efter coronapausen.
Det er hans første kampe, siden han blev skadet i den afgørende EM-kvalifikationskamp mod Irland i november, og danskeren føler sig endnu ikke 100 procent frisk.
Det siger han ifølge Dortmunds hjemmeside efter lørdagens 2-0-sejr ude over Wolfsburg.
- Kroppen er ikke vant til så mange kampe endnu. Jeg er ikke 100 procent i form, jeg mangler stadig lidt på den front, siger Delaney.
I sidste uge havde han luft til at spille 68 minutter mod Schalke 04, mens han lørdag spillede 83 minutter. I begge kampe har han fået et gult kort tidligt i anden halvleg.
Dortmund har vundet begge opgør og dermed fået en optimal genstart på sæsonen efter mere end to måneders coronapause.
I tabellen er Dortmund fire point efter topholdet Bayern München.
Tirsdag aften mødes de et i topbrag i Dortmund, og Thomas Delaney er spændt på, hvordan de to hold på nuværende tidspunkt reagerer på at skulle spille kampe efter kun tre døgns hvile.
- Jeg ser meget frem til kampen. Det er en interessant tid efter den her lange pause. Nu starter vi med en "engelsk uge", og det bliver spændende at se, hvordan vi og andre hold præsterer i den her periode.
- Vi har mulighed for at tage nogle point og samtidig sørge for, at vores konkurrent ikke får nogen point. Det er selvfølgelig et vigtigt skridt i kampen om mesterskabet, siger Thomas Delaney i et videointerview på Dortmunds hjemmeside.
Topkampen mellem Dortmund og Bayern München begynder tirsdag klokken 18.30.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde