Tilfreds Brøndby-træner godkender sølv-sæson
Alexander Zorniger og hans hold er som minimum sikret sølv i Alka Superligaen. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
Alexander Zorniger er meget tilfreds med, at Brøndby har sikret sig sølvmedaljerne i Alka Superligaen.
Brøndby vinder som minimum sølvmedaljer i denne sæson af Alka Superligaen.
Det stod allerede klart før klubbens kamp mod Sønderjyske søndag aften, efter at Lyngby tidligere på dagen havde tabt til FC København.
Brøndby-træner Alexander Zorniger gav efter 1-1-kampen mod Sønderjyske udtryk for tilfredshed med sæsonen.
- Det er et resultat af en hel sæson, og vi er meget tilfredse med, at det allerede står klart med fem runder tilbage af turneringen.
- Det har været en rigtig god sæson, siger Alexander Zorniger.
Hans hold måtte søndag nøjes med uafgjort mod Sønderjyske - og det var den tyske Brøndby-træner derimod ikke tilfreds med.
- Vi spillede ikke godt. Vi lavede alt for mange fejl, siger Zorniger.
- Vi lavede for mange nemme fejl i det opbyggende spil fra alle fire forsvarsspillere og også hos midtbanespillerne. Vi havde alt for mange berøringer på bolden.
Brøndby-træneren havde lavet flere ændringer i startopstillingen til søndagens kamp - og det gjorde han med torsdagens semifinale i DBU Pokalen i baghovedet.
- Vi har en midtugekamp, så vi skal spare lidt på energien, og det var det, vi gjorde mod Sønderjyske, siger Zorniger, som glæder sig til torsdagens semifinale mod FC Midtjylland.
- Det er den næststørste turnering i Danmark. I Tyskland er pokalfinalen en stor ting, og så vidt jeg har hørt, så er pokalfinalen i Danmark også en stor ting, så selvfølgelig vil vi gerne nå den, siger Zorniger.
Brøndby møder også FC Midtjylland i næste runde af Superligaen. Den kamp spilles næste søndag.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde