Det var en klassisk Jannik Hansen-scoring, der bragte det danske ishockeylandshold på kurs mod den ekstremt vigtige 4-1-sejr over Italien ved VM tirsdag eftermiddag.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Kampen balancerede på en knivsæg, da NHL-profilen opsnappede en løs puck og udplacerede den italienske målmand, mens danskerne var en spiller i undertal.
Det bragte Danmark foran 2-1, og samtidig gav det formentlig Italien et mentalt knæk at indkassere et mål i powerplay.
- Det var selvfølgelig et meget vigtigt mål. Vi havde haft vores chancer, men den stod stadig 1-1, og man ved, at de kun behøver en chance, så kan man være bagud, siger Jannik Hansen.
- Jeg synes, vi havde stort overtag i spillet, men manglede at få hul på bylden. Det fik vi med mit mål. Så kom vi på 3-1 kort efter, og det tvang italienerne til at spille lidt mere offensivt i stedet for at stå langt tilbage på banen, som er deres store styrke.
Hansens scoring faldt i slutningen af anden periode på et tidspunkt, hvor de danske sympatisører sad og frygtede en italiensk 2-1-scoring, der kunne være blevet katastrofalt for et nervøst dansk hold.
Annonce
- En af deres backer fik smidt pucken væk ved blå linje, og så kunne jeg og Morten Madsen køre ned mod målet.
- Jeg kunne have lagt den over til ham næsten hele vejen, men der var en back, der lukkede af, så jeg skød. Og jeg var heldig, at den gled ind, siger Jannik Hansen.
Nu venter der en kampfri dag, inden det gælder stormagten Canada torsdag eftermiddag.
Canada indledte turneringen med et overraskende nederlag til Frankrig, men har siden spillet sig op.
- Det kan godt være sjovere at møde dem i turneringens første kamp i stedet for nu, hvor de har spillet sig i form og har tur i den.
- Men hvis vi kan spille lidt mere sikkert bagude og slå nogle kontraer, så kan vi måske frustrere dem en lille smule, mener Jannik Hansen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub