Tilfreds landstræner ser Ungarn-kamp som en lille finale
Landstræner Jesper Jensen fik igen fordelt spilletiden bredt ud, da Sydkorea blev slået mandag aften. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En sejr over Ungarn på onsdag vil åbne en bred vej til VM-kvartfinalen for håndboldkvinderne.
Første mellemrundekamp mod Ungarn på onsdag kan sende Danmark meget tæt på kvartfinalen ved VM i kvindehåndbold.
Landstræner Jesper Jensen har allerede regnet den ud: Ungarerne har kun to point med sig, og kan de danske spillere vinde det opgør, får Ungarn meget svært ved at overhale danskerne i mellemrunderegnskabet.
- Det er en lille, halv finale om at komme i kvartfinalen. Hvis vi slår Ungarn, har vi slået begge forfølgere (Ungarn og Sydkorea, red.). Så kan Ungarn ikke komme foran os, med mindre vi ender i et stort, indbyrdes regnskab med flere hold.
- Ungarn vil være enormt presset i den kamp. Og selv hvis vi skulle tabe knebent, er vi stadig med i turneringen, siger Jesper Jensen.
Trods de klare sejrscifre mod Sydkorea er landstræneren forholdsvis afdæmpet i sin analyse af sit holds indsats.
- Det var en god præstation. Jeg står ikke og tænker, at det var håndbold på et sindssygt, vanvittigt niveau. Det var solidt håndværk, og det var det vigtigste, siger Jesper Jensen.
Han har flere gange under VM hyldet bredden i den danske trup. Og den fik sydkoreanerne at mærke i anden halvleg, hvor de ganske enkelt ikke længere kunne følge med i tempoet.
- Vi kan spille med så mange spillere, at vi bare kan blive ved med at smide klassespillere ind. Derved kunne vi køre Sydkorea træt.
- Line Haugsted og Kristina Jørgensen styrede vores kontrafase flot med stor ro og meget få fejl, lyder det fra landstræneren.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde