Tilfreds Lasse Schöne: Vigtigst at holde målet rent
Lasse Schöne (nummer to fra venstre) fik de første 65 minutter på banen, da Ajax besejrede Tottenham. Foto: Dylan Martinez/Reuters
Dylan Martinez/Reuters
Lasse Schöne hæfter sig ved, at Ajax holdt Tottenham fra store chancer i Champions League-semifinalen.
Ajax står med alle trumfer på hånden efter 1-0-sejren i den første Champions League-semifinale mod Tottenham i London.
Ikke blot viste hollænderne sig tirsdag aften som det bedste hold, holdet formåede også at holde Tottenham fra oplagte målchancer - til stor tilfredshed for Ajax-danskeren Lasse Schöne.
- Det er et godt resultat. Vi spillede en fin første halvleg, især i den første halve time var vi gode. Vi fik lavet et godt mål og skulle måske have lavet et mere.
- I anden halvleg blev det svært. Der var mange dueller og mange lange bolde, men vi stod godt, og det var ikke mange chancer, de havde. De gjorde vi godt, og det vigtigste var at holde nullet, siger Schöne til tv-kanalen 3+.
Donny van de Beek stod for kampens enlige mål efter et kvarters spil i en periode, hvor Ajax dominerede klart.
Da Tottenham skruede op for fysikken, ændrede kampen karakter. Ajax fik det sværere, og det samme gjorde Lasse Schöne, der blev skiftet ud efter 65 minutter. Det var han ikke tilfreds med.
- Det er jeg aldrig. Men det var måske forståeligt nok. Løbearbejde og hovedspil er ikke mine stærkeste sider, siger han med et smil.
Ajax kan nu gå ind til returkampen med en 1-0-føring i ryggen, og Schöne forventer, at hans hold kan holde bedre fat i bolden end i anden halvleg i London.
- Vi håber i hvert fald at kunne dominere mere og i længere perioder, end vi gjorde i dag (tirsdag, red.). Men Tottenham vil nok også spille på en lidt anden måde, spår Lasse Schöne.
Returkampen i Amsterdam spilles på onsdag i næste uge.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde