Tilfreds Sønderjyske-træner: Ikke vejr til fodbold
Sønderjyskes træner, Lars Søndergaard, er helt enig i beslutningen om at aflyse aftenens superligakamp mod Esbjerg, efter at vintervejret har begravet Haderslev Fodboldstadion, mens stormen suser hen over Sønderjylland.
- Det er godt nok, for når man kigger ud af vinduet og ser, hvordan vejret er, så er det i hvert fald ikke til fodbold, konstaterer Lars Søndergaard.
Hans hold har startet foråret med to nederlag, og Søndergaard havde håbet at få de første point ind i regnskabet mod Esbjerg.
Men han er alligevel godt tilfreds med aflysningen og deler ikke sin kollega, Esbjerg-træner Jess Thorups holding om, at kampen skal spilles uanset vejret.
- Hvis vejret ikke er til fodbold, og hvis banen er dækket af sne, er det tilfældigheder, der afgør kampene. Det er der nok af i forvejen.
- Vi havde da glædet os til at spille kampen, for vi trænede på banen i fredags, og da var der solskin og ingen vind, og det var en fantastisk lækker bane at spille på. Så det er da ærgerligt, men det er det mest fornuftige at gøre, siger Lars Søndergaard.
DBU vil senest tirsdag finde en ny dato at afvikle opgøret mellem de sydjyske rivaler.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde