Både cheftræner Kent Nielsen samt profilen Thomas Rasmussen er pænt tilfredse med, at Brøndby med 1-1 fik det ene point med hjem fra Parken mod FC København.
- Efter en skidt første halvleg af os kan vi kun være tilfredse med det ene point, og jeg synes egentlig, at vi fik vist flot fysisk overskud i anden halvleg, siger Kent Nielsen om sine Brøndby-spillere.
Thomas Rasmussen, der måtte lade sig udskifte i pausen med en skade, er imponeret over, hvordan hans holdkammerater i anden halvleg kom tilbage i kampen efter en første halvleg, som FCK vandt med 1-0.
- Det gik ikke så godt i de første 45 minutter, men vi spillede os flot ind i anden halvleg, og at få et point med hjem fra Parken er noget, vi kan være tilfredse med. Det skal vi være, siger Thomas Rasmussen.
Det var Ailton Almeida, der kort inden pausen bragte FCK foran, mens Morten "Duncan" Rasmussen hurtigt fik udlignet i anden halvleg.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie