Tilskuer binder sig til stolpe og afbryder Premier League-kamp
Tilskueren havde en T-shirt på med teksten "Just Stop Oil". Foto: Lee Smith/Ritzau ScanpixLee Smith/Ritzau Scanpix
Kort inde i anden halvleg blev kampen mellem Everton og Newcastle afbrudt i cirka fem minutter.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Torsdagens kamp mellem Everton og Newcastle i Premier League blev afbrudt af en yderst bizar årsag.
Et par minutter inde i anden halvleg løb en tilskuer således på banen på Goodison Park og bandt sig fast til det ene måls ene stolpe, tilsyneladende med en strips omkring halsen.
Tilskueren havde en T-shirt på, hvor der blandt andet stod "Just Stop Oil".
Efter cirka fem minutter blev tilskueren skåret fri fra stolpen og mod sin vilje båret fra banen. Undervejs i den proces var en anden tilskuer også kortvarigt på banen.
Kampen blev afbrudt ved stillingen 0-0 og endte med en 1-0-sejr til Everton på et mål af Alex Iwobi et godt stykke inde i tillægstiden.
Annonce
Dermed fik Liverpool-klubben nogle tiltrængte point. Inden Newcastle-kampen var kun tre af de forudgående 22 kampe blevet vundet. 16 var endt med nederlag, og Everton befinder sig lige over nedrykningsstregen.
Newcastle startede sæsonen forfærdeligt, men kom i gang efter ansættelsen af Eddie Howe som cheftræner tilbage i november. Det er ganske vist blevet til to nederlag i træk nu, men før det havde Newcastle ikke tabt siden slutningen af december.
Det nordengelske hold ligger på 14.-pladsen med ni point ned til første hold under nedrykningsstregen.
Det var en demonstrant fra en protestgruppe ved navn Just Stop Oil, der stod bag den opsigtsvækkende hændelse under kampen.
Det fremgår af en video, som gruppen har delt på Twitter torsdag aften.
Her fortæller en ung mand, der kalder sig Louis McKechnie, at han er på vej ind for at afbryde en fodboldkamp.
- Jeg er på vej ind for at afbryde en fodboldkamp, og jeg er rædselsslagen, fortæller demonstranten, der ser ud til at stå ude foran Goodison Park.
- Men jeg mener, at så mange mennesker som muligt er nødt til at vide, hvad en potentiel fremtid indebærer, siger han.
I samme ombæring opfordrer han folk til at tilslutte sig bevægelsen mod yderligere udvinding af olie og gas.
Just Stop Oil er ifølge gruppens hjemmeside en koalition af grupper, der samarbejder for at sikre, at den britiske regering forpligter sig til at standse produktionen af nye fossile brændstoffer.
Annonce
Torsdagens protest kommer efter en lignende episode under Arsenal-Liverpool-kampen på Emirates onsdag.
Også her hægtede en demonstrant fra Just Stop Oil sig kortvarigt fast til en af målstolperne.
En tilskuer binder sig fast til stolpen på Goodison Park. Tilsyneladende med en strips. Foto: Lee Smith/Ritzau ScanpixLee Smith/Ritzau Scanpix
"It's 2022 and it's time to look up, time to step up and not stand by. It's time to act like it's an emergency" pic.twitter.com/YjBQalRBpk
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker