Tilskuer snupper McIlroys golfkølle og forsøger prøvesving
Rory McIlroy fik sig lidt af en oplevelse, inden han gik på banen fredag i Skotland. Foto: Russell Cheyne/Reuters
Russell Cheyne/Reuters
Rory McIlroys anden runde fredag ved Scottish Open bød på en bizar oplevelse for golfstjernen.
Begyndelsen på Rory McIlroys anden runde fredag ved European Tour-turneringen Scottish Open bliver næppe en, som golfstjernen lige glemmer med det samme.
En mandlig tilskuere gik stille og roligt op til McIlroy, mens golfspilleren talte med sin caddie.
Manden snuppede derefter en kølle fra McIlroys taske, forsøgte at tage prøvesving, inden han blev eskorteret væk af sikkerhedsfolk.
McIlroy, caddien og verdensetteren Jon Rahm, som gik runden med McIlroy, så nærmest målløse til, mens episoden fandt sted. Det viser en video af episoden, som florerer på sociale medier.
En talsmand for European Tour fortæller ifølge Reuters, at manden er blevet sendt videre til politiet.
McIlroy har ikke meget at sige om episoden efter at have færdigspillet sin runde.
- Episoden blev håndteret effektivt, og alt er ok. Jeg aner ikke, hvem manden var, siger McIlroy ifølge Reuters.
Rahm siger, at han og McIlroy troede, at manden var fotograf eller kameramand, eller at han bare ville have et billede med dem. Spanieren tager episoden roligt.
- Rory og jeg sagde ingenting. Manden havde et seksjern i hånden, og jeg ville ikke komme til skade.
- Det rystede os ikke. Hvis overhovedet noget, så fik det os til at smile. Det er en god historie at kunne fortælle fremover, siger Rahm.
Sportsligt skuffede McIlroy. Han missede cuttet og er derfor ikke med i finalerunderne i weekenden. McIlroy missede cuttet med ét enkelt slag. Rahm lod sig ikke ryste og er på en delt førsteplads.
Danske Søren Kjeldsen klarede cuttet og er på en delt 23.-plads. Her er han seks slag fra førstepladsen.
Også Jeff Winther og Thorbjørn Olesen klarede cuttet til finalerunderne blandt de danske spillere.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned