Tilskuerne flygter fra AC Milan
Efter sommerferiens udsalg af aldrende, velkendte navne har ledelsen i AC Milan måttet erkende, at det ikke er hvad som helst, man kan byde klubbens tilhængere.
Kun 22.106 mennesker har købt et sæsonkort til hjemmekampene på Giuseppe Meazza. Sidste år på samme tid lå tallet på 31.233. Et fald på næsten 30 procent.
AC Milan har solgt stjernespillere som Zlatan Ibrahimovic og Thiago Silva til Paris Saint-Germain. Men en række andre klublegender og stærke navne har forladt klubben.
Det gælder folk som Clarence Seedorf, Alessandro Nesta, Mark van Bommel, Gianluca Zambrotta, Gennaro Gattuso og Filippo Inzaghi.
Senest lod man den farverige landsholdsangriber Antonio Cassano skifte til Inter i en byttehandel med Giampaolo Pazzini.
Det nye AC Milan-hold indledte sæsonen med et 0-1-nederlag på hjemmebane mod nyoprykkede Sampdoria. Her dukkede knap 50.000 tilskuere dog op.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned