Der hersker ren kaos i Genoa, hvor EM-kvalifikationskampen i fodbold mellem Italien og Serbien skulle have været fløjtet i gang klokken 20.50, men først gik i gang 35 minutter senere.
Kampens dommer måtte dog allerede efter seks minutters spil stoppe opgøret på grund af tilskuerballade. Om kampen genoptages igen, er uvist.
Opgøret i gruppe C blev først udsat på ubestemt tid på grund af tilskueruroligheder mellem de italienske og serbiske fans.
Især udeholdets tilhængere gjorde negativt opmærksom på sig selv, da de før kampens officielle kampstart tændte op for så mange nødblus og kravlede op ad sikkerhedsnettet bag det ene mål, så spillerne løb tilbage i omklædningsrummet.
Politiet og brandvæsnet kom på banen for at få styr på situationen.
Kaoset er ikke blevet mindre af, at Serbiens målmand Vladimir Stojkovic, som i første omgang var med i startopstillingen, valgte at trække sig fra kampen kort før, at det første fløjt skulle have lydt.
Han er ikke skadet, men ifølge serbiske medier vil han ikke spille efter at være blevet svinet til verbalt under opvarmningen af Serbiens egne fans. Målmanden gjorde det ikke så godt, da serberne i fredags tabte på hjemmebane til Estland.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker