Wayne Rooney har haft en rigtig dårlig sommer. Først skuffede han fælt ved VM i Sydafrika, og de seneste dage har han været hovedperson i en sag i de engelske medier, hvor han beskyldes for at være sin kone utro med en prostitueret.
Men tirsdag var der endelig lidt medvind til Manchester United-angriberen, da han allerede efter syv minutter af EM-kvalifikationskampen på udebane mod Schweiz bragte England på sejrskurs.
Indlægget blev leveret af Arsenal-angriberen Theo Walcott, der i situationen blev skadet og måtte lade sig udskifte. Dårligt nyt for Arsenal, der i forvejen har angriberne Nicklas Bendtner og Robin van Persie på skadeslisten.
England endte med at vinde kampen 3-1. Indskiftede Adam Johnson øgede til 2-0, og Darren Bent, der ligeledes blev indskiftet, scorede til 3-1 kort før slutfløjtet.
Dermed har England maksimumpoint efter to kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde