Efter 0-1-nederlaget til OB har Esbjerg fem point op til den rigtige side af nedrykningsstregen. Cheftræner Jess Thorup indrømmer, at det ser sort ud for vestjyderne.
- Tabellen lyver ikke. I de tre seneste kampe har vi fået nul point, og det er selvfølgelig ikke godt nok. Folk har vel dømt os ude, og timeglasset er da også vendt nedad for os, siger Jess Thorup.
Han var særdeles utilfreds med spillet i nederlaget til OB.
- Det ser ud som om, at vi har en for stor frygt for deres to angribere, Peter Utaka og Henrik Toft. Vi er simpelthen for passive, vurderer Thorup, der godt kan mærke presset fra nedrykningsspøgelset.
- Fra nu af er det knald eller fald for os, siger han.
Også Esbjergs indskiftede midtbanespiller Morten Karlsen mærker presset.
- Det ser sort ud. Nu skal vi i hvert fald vinde minimum to kampe, så vi er da presset, siger Morten Karlsen.
Han mener, at holdet kæmpede godt, men var for uskarpe foran mål.
- Vi spiller egentlig meget lige op med OB, synes jeg, men de scorer på deres chancer, og det gør vi ikke, vurderer Morten Karlsen.
Esbjerg kan nu se frem til returkampen i pokalsemifinalen mod FC Midtjylland, inden det i næste weekend gælder bundgyseren mod FC Nordsjælland.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned