Der bliver ingen dansk vinder af kvindesingle ved badmintonturneringen Denmark Open, efter at Tine Baun torsdag skuffende blev sendt ud allerede i anden runde.
Danskeren, der var seedet nummer otte og vandt turneringen i 2009, tabte med 16-21, 15-21 til den useedede thailænder Inthanon Ratchanok, som vandt ganske fortjent.
Foran publikummet i Odense leverede Tine Baun en generelt meget skuffende indsats, hvor hun aldrig fandt ind i en rytme, der fungerede. På blot 37 minutter var kampen overstået.
Tine Baun åbnede ellers kampen med at vinde de første to point, men ellers haltede hun for det meste efter i første sæt. Danskeren var med til stillingen 12-12, men så fik Inthanon Ratchanok, der er dobbelt ungdomsverdensmester, trukket fra.
Det var en tydeligt frustreret Tine Baun, der gik ind til andet sæt, og en dansk føring på 4-0 hjalp heller ikke.
Ni point i træk snuppede Inthanon Ratchanok, så hun førte 9-4, og det så ud til at knække Tine Baun.
Danskeren fik kæmpet sig lidt tilbage, så hun på et tidspunkt kun var bagud 11-12. Men Inthanon Ratchanok gik aldrig i panik. Thailænderen fortsatte sit sikre spil og kørte til sidst sikkert sættet og sejren hjem.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker