Femteseedede Tine Baun er blandt de sidste otte ved Japan Open i Tokyo.
Den danske badmintonstjerne skulle dog bruge tre sæt for at besejre indoneseren Maria Febe Kusumastuti i 1/8-finalen. Cifrene var efter 47 minutters spil 21-18, 13-21, 21-10 til danskeren.
Tine Baun, der vandt Japan Open i 2007, skulle også bruge tre sæt i første runde, så danskeren har kæmpet hårdt for at nå frem til kvartfinalen.
De afgørende momenter i kampen kom i tredje sæt, da Tine Baun ved stillingen 2-2 vandt fem bolde i træk. Så var danskeren væk, og hun var ikke længere til at indhente.
I andet sæt var Tine Baun ellers bagud lige fra start til slut, så indoneseren var i gang med en god stime, inden danskeren kom tilbage og overtog styringen igen.
Jan Ø. Jørgensen mødte også en indoneser, men den danske herresingle skulle i modsætning til Tine Baun blot bruge to sæt for spille sig i kvartfinalen, hvor den kinesiske stjerne Chen Long efter alt at dømme bliver modstanderen.
Og det kan blive en stor mundfuld for Jan Ø. Jørgensen, da Chen Long i sidste uge vandt China Masters.
Den useedede danske damedouble med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl overraskede og besejrede det fjerdeseedede kinesiske par og er dermed også i kvartfinalen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde