Femteseedede Tine Baun er blandt de sidste otte ved Japan Open i Tokyo.
Den danske badmintonstjerne skulle dog bruge tre sæt for at besejre indoneseren Maria Febe Kusumastuti i 1/8-finalen. Cifrene var efter 47 minutters spil 21-18, 13-21, 21-10 til danskeren.
Tine Baun, der vandt Japan Open i 2007, skulle også bruge tre sæt i første runde, og har derfor brugt mange kræfter på at nå frem til kvartfinalen.
Det afgørende moment i kampen kom i tredje sæt, da Tine Baun ved stillingen 2-2 vandt fem bolde i træk. Så var danskeren væk, og hun var ikke længere til at indhente.
I andet sæt var indoneseren ellers i gang med en god stime, hvor Tine Baun var bagud lige fra start til slut. Men danskeren kom tilbage i det sidste sæt og overtog styringen igen.
Jan Ø. Jørgensen mødte også en indoneser, men den danske herresingle skulle i modsætning til Tine Baun blot bruge to sæt for spille sig i kvartfinalen, hvor den kinesiske stjerne Chen Long bliver modstanderen.
Og det kan blive en stor mundfuld for Jan Ø. Jørgensen, da Chen Long i sidste uge vandt China Masters.
Peter Gade, der tabte semifinalen ved China Masters til netop Chen Long, bejler igen til et topresultatet. Kvartfinalen i Tokyo bliver nemlig med deltagelse af den danske veteran, der i sin 1/8-finale besejrede en koreaner med 21-17, 21-17. Gade møder en useedet spiller i kvartfinalen.
Den useedede danske damedouble med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl overraskede og besejrede det fjerdeseedede kinesiske par og er dermed også i kvartfinalen.
Christinna Pedersen var igen på banen senere torsdag, hvor hun i mixeddouble-konstellationen med Joachim Fischer Nielsen vandt i tre sæt over et indonesisk par.
Danskerne vandt tredje sæt med 22-20, efter at indoneserne førte med 20-17.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker