Tine Baun er færdig ved VM i badminton i London.
Efter en meget skuffende indsats tabte den danske damesingle 9-21, 11-21 i kvartfinalen til tyskeren Juliane Schenk.
Nederlaget var Danmarks fjerde af fire mulige i fredagens kvartfinaler, og nu er kun herresinglerne Peter Gade og Hans-Kristian Vittinghus mulige semifinalister.
Første sæt blev nærmest en kopi af danskerens kvartfinale, hvor Tine Baun vandt efter tre sæt over Sung Ji Hyun.
Ligesom mod sydkoreaneren kom Tine Baun helt skævt i gang med kampen, og hun tabte første sæt 9-21.
Tendensen fortsatte i andet sæt, og Tine Baun fik kun i glimt vist sit potentiale. Fejl var der til gengæld masser af mod den stærke Juliane Schenk.
Taktfaste "Deutschland, Deutschland"-tilråb væltede ned mod Juliane Schenk i Wembley Arena, mens "Tine, Tine"-råbene fra de danske tilskuere til sammenligning forekom spagfærdige.
Med sejren fik Schenk revanche for nederlaget i de to spilleres seneste møde, EM-finalen sidste år.
Juliane Schenk skal i semifinalen møde Cheng Shao Shieh fra Taiwan, som besejrede Kinas topseedede Wang Shixian i sin kvartfinale.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker