Tine Baun lader til at være i fin form ved Super Serie-turneringen China Masters. Badmintonspilleren spillede sig fredag eftermiddag videre til semifinalen.
Det skete med en overbevisende sejr på 21-8, 21-17 over den kinesiskfødte franskmand Pi Hongyan i kvartfinalen.
I første sæt var franskmanden kun med til 2-2, hvorefter Tine Baun, der i sidste måned vandt VM-bronze, begyndte at trække fra.
Især fra dansk føring på 7-4 gik det stærkt. Seks point i træk vandt danskeren til 13-4, og så var det sæt stort set slut. Tine Baun fik mere modstand i andet sæt, men der var aldrig tvivl om udfaldet.
Den eneste danske herrespiller i kvartfinalen var Christian Lind Thomsen, men den femteseedede Bao Chunlai fra Kina viste sig for stærk og sejrede med 21-15, 21-16.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde