Tine Baun sikrer Danmarks første medalje

Hun mødte op til VM efter en turneringspause på fire måneder, men nu er hun sikker på at vinde mindst bronze ved VM i badminton.

Efter nederlag i fredagens to første kvartfinaler med dansk deltagelse sørgede damesinglen Tine Baun (der tidligere hed Rasmussen til efternavn) for Danmarks første medalje ved turneringen i Paris, da hun vandt 21-18, 21-13 over Cheng Shao-Chieh fra Taiwan.

Dermed er Tine Baun i semifinalerne og mindst sikret bronze.

Spilleren fra Taiwan var godt med i første sæt, men Tine Baun fik hevet det hjem.

I andet sæt var hun aldeles suveræn og sikrede sejren med et smash.

Tine Baun har aldrig tidligere vundet en medalje i VM-sammenhæng.

/ritzau/

Tine Baun sikrede Danmark den første medalje ved årets VM i badminton, da hun vandt sin kvartfinale over en spiller fra Taiwan.

Offentliggjort Sidst opdateret