Tine Baun tabte kampen i tre sæt med cifrene 21-19, 23-25 og 9-21 efter en time og fem minutters spil.
Modstanderen var ingen ringere end verdensranglistens nummer et, den førsteseedede kineser Yihan Wang, og efter flot spil tog Baun første sæt efter at have ført gennem det meste af sættet.
Det begyndte at ligne en triumf, da den femteseedede dansker i andet sæt førte stort og spillede sig frem til matchbolde ved både 20-18 og 20-19, men Wang ville ikke give sig.
Baun havde yderligere to matchbolde, inden hun til sidst måtte afgive sættet 23-25.
Dermed var kræfterne også sluppet op for den erfarne dansker. I tredje sæt var der ikke mere at hente, og efter samlet en time og fem minutters spil, kunne Yihan Wang med 21-9 konstatere, at det bliver hende, der står i lørdagens semifinale.
Dermed er Danmarks rolle i singlerækkerne udspillet, efter Hans-Kristian Vittinghus torsdag blev den sidste herrespiller, der forlod den traditionsrige turnering.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker