Tine Rasmussen faldt hurtigt ned

I søndags lod badmintonspilleren Tine Rasmussen sig fejre som vinder af Denmark Open. Torsdag fik hun for alvor armene ned igen, da hun allerede i anden runde af Super Serie-turneringen French Open røg ud efter et nederlag til Adriyanti Firdasari fra Indonesien på 13-21, 21-13 og 21-11. Firdasari fik dermed revanche for nederlaget til Rasmussen i kvartfinalen ved Denmark Open.

Til gengæld kunne dansk badminton glæde sig over, at Joachim Persson besejrede en anden indoneser Simon Santoso overbevisende i to sæt. Santoso måtte dermed også sige farvel i anden runde efter at have vundet Denmark Open få dage forinden.

/ritzau/

Efter at have vundet Denmark Open blev anden runde af French Open endestation for badmintonspilleren Tine Rasmussen.

Offentliggjort Sidst opdateret