Tine Rasmussen havde det store smil fremme, da hun indsvøbt i Dannebrog og med en guldmedalje om halsen kommenterede sin anden sejr i karrieren ved All England.
- Det er fantastisk at stå her to gange øverst på skamlen. Jeg ville have været rigtig ærgerlig, hvis jeg havde tabt, men det var meget tæt, så det kunne være gået begge veje.
- Sidste år trak hun det længste strå, i år var det så mig, og det er fantastisk at slå hende, som jeg føler p.t. er verdens bedste, siger Tine Rasmussen efter sejren på 21-14, 18-21, 21-19 over den forsvarende mester, Wang Yihan fra Kina.
Tine Rasmussen stod i turneringens udgave nummer 100 i sin tredje finale i træk, og hun fik efter en times spil gentaget sejren fra 2008. Dermed bliver hun den første danske damesingle siden Lene Køppen til at nå to sejre ved All England.
- Det betyder rigtig meget. Det er dejligt at skrive sig ind i historiebøgerne og få lov at vinde turnering nummer 100. Men i sidste ende betyder det noget at vinde titlen, og hvis der er en masse historie bag, så er det en bonus, siger den glade vinder.
Tine Rasmussen er ikke i tvivl om, at sejren skal fejres med manér.
- Vi skal ud og have en masse champagne. Vi ved, at vi får All England-mestrene i herredouble, og vi skal ud og fejre det. Det er fantastisk for Danmark, siger Tine Rasmussen.
Senere søndag spiller Mathias Boe og Carsten Mogensen en rent dansk finale i herredouble mod Lars Paaske og Jonas Rasmussen.
Dermed tager Danmark for første gang siden 1995 to titler samme år ved All England.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker