Tine Rasmussen var langtfra imponeret over det spil, der søndag sikrede hende karrierens første EM-titel.
Det var alligevel nok til at give hende en finalesejr på 21-19, 14-21 og 21-18 over tyske Juliane Schenk.
- Det var ikke en god kamp. Jeg spillede ikke ret godt og kom aldrig i balance. Hver gang jeg slog, så lavede jeg en del fejl, siger Tine Rasmussen.
- Men jeg blev ved med at tro på det og formåede at holde fokus og spille det sikre spil, forklarer hun.
Den nykårede europamester var i første sæt bagud med fem point, men endte alligevel med at vinde sættet.
- Det blev afgørende. Jeg har gjort det så mange gange tidligere og har en tro på, at det kan lade sig gøre. Det ved mine modstandere også, siger Tine Rasmussen.
Sejren betyder, at Danmark er sikre på at vinde guld i fire af de fem EM-finaler i Manchester.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker