Tine Rasmussen havde håbet og satset på, at hun igen i år ville tage Copenhagen Masters-sejren - og det gjorde hun da også, da hun i finalen besejrede malaysieren Lydia Cheah i tre sæt.
- Det var rigtig dejligt at genvinde titlen. Det var det, jeg kom for, og det var en rigtig dejlig fornemmelse at stå øverst på sejrsskamlen igen, siger en glad Tine Rasmussen efter kampen.
Dagens sejr kom dog ikke helt så ubesværet som ventet.
- Det var en blandet kamp. Første sæt forløber, som jeg gerne vil. Hun laver en hel del fejl, og jeg føler faktisk aldrig rigtig, at vi får et spil i gang. Midt i andet sæt glider jeg, og der mister jeg lidt fokus. Samtidig spiller hun sig op, og jeg laver nogle dumme fejl. Men i tredje sæt er jeg klar igen og spiller som planlagt, forklarer Rasmussen.
Tine Rasmussen har haft en blandet 2009 med mange gode præstationer, men desværre også med en del skader, der holdt hende væk fra badmintonbanen i flere måneder. Derfor er sejren i Copenhagen Masters også en stor forløsning for den danske badmintondronning.
- Det er en rigtig dejlig sæsonafslutning for mig. Jeg startede sæsonen rigtig godt, og nu slutter jeg af rigtig godt også - og så endda på hjemmebane. Det er dejligt at spille foran et dansk publikum og give dem lidt af mig. Jeg synes faktisk også, at det var rigtig fedt at vise dem den helt rigtige Tine, når hun er lidt presset. Det, synes jeg, nogle gange er lidt sjovere, end når man bare vader igennem en kamp, siger Tine Rasmussen, der mener at kunne bruge kampen fremadrettet.
- Jeg kommer helt sikkert til at stå overfor hende igen, og så er det jo vigtigt at have slået hende to gange i den her turnering. Så har man på en måde overtaget, afslutter hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker