Det var en utrolig sikker og koncentreret Tine Rasmussen, der mandag besejrede russiske Ella Diehl i to sæt med cifrene 21-9, 21-9 i semifinalen i Copenhagen Masters-turneringen. Dermed kan den danske badmintondronning tirsdag træde ind på det grønne underlag til finalen.
I en kamp, der aldrig rigtig var spændende, leverede Tine Rasmussen spil af høj klasse og viste foran hjemmepublikummet, hvorfor hun er at finde på verdensranglistens tredjeplads. Allerede fra første fjerbold var sendt i luften, satte Tine Rasmussen tempo på, og det holdt hun kampen igennem. Tempoet blev krydret med flot varieret spil og en konstant aggressivitet, hvilket gang på gang sendte den russiske udfordrer på slingrekurs.
Da sidste fjerbold ramte jorden, måtte russiske Ella Diehl, der rangerer som nummer 22 i verden, erkende, at hun var besejret af en spiller, der bare var bedre i alle spillets faser.
Tirsdag får Tine Rasmussen så muligheden for at forsvare sin Copenhagen Masters-titel, når hun i finalen skal møde vinderen af kampen mellem Jie Yao fra Holland og Lydia Cheah fra Malaysia.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned