Tine Rasmussen er igen i år med blandt de otte bedste i damesingle ved traditionsturneringen All England.
Det blev en realitet, da den danske badmintonspiller torsdag aften besejrede japaneren Eriko Hirose sikkert 21-12, 21-12 i National Indoor Arena i Birmingham.
Tine Rasmussen havde ingen problemer med at afvise verdens nummer 17, som ellers imponerede i første runde ved at besejre den finaleseedede kineser Wang Lin.
Danskeren dominerede totalt i første sæt, som blev afsluttet med, at Tine Rasmussen udspillede japaneren ved nettet.
Mønstret fortsatte i andet sæt, og danskeren sikrede sejren på den tredje matchbold.
Tine Rasmussen skal i kvartfinalen fredag op mod den kinesiske verdensmester, Lu Lan, som hun vandt over i All England-finalen for to år siden.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde