Tinkoff-Saxo overvejer sagsanlæg mod Sagans bøddel
En motorcykel kørte ind i Peter Sagan på 8. etape af Vuelten, og nu overvejer Tinkoff-Saxo et sagsanlæg.
Den 8. etape i årets Vuelta a España blev en dramatisk omgang med mange styrt, flere udgåede ryttere og nu måske med et sagsanlæg mod en motorcyklist som prikken over i'et.
Peter Sagan (Tinkoff-Saxo) blev mod etapens slutning sendt i asfalten af en motorcyklist, og nu overvejer holdet af tage retslige skridt mod motorcykelbødlen.
- Tinkoff-Saxo meddeler efter 8. etape af Vuelta a España, at holdet overvejer at tage retslige skridt mod den eller de personer, som var ansvarlige for at køre ind i Peter Sagan med 8,2 kilometer til mål på etapen, skriver Tinkoff-Saxo i en pressemeddelelse.
Endnu er "gerningsmanden" ikke fundet, men Tinkoff-Saxo vil gøre, hvad man kan for at finde vedkommende.
- Den uacceptable kollision forårsagede Peter Sagans styrt og har efterladt ham med omfattende overfladiske skrammer på venstre balde og ben, skriver holdet videre.
Sagan formåede dog at køre i mål på etapen.
Efter turen i asfalten viste tv-billederne en rasende Sagan, der lod vreden få frit løb uden dog at være til fare for nogen.
Det raserianfald har efterfølgende kostet ham en bøde på omkring 700 kroner.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned