Riis og Tinkoff - umage par. Foto: Claus Bonnerup/POLFOTOClaus Bonnerup/POLFOTO
Bjarne Riis er endegyldigt færdig på cykelholdet Tinkoff-Saxo, oplyser holdet i en pressemeddelelse.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Bjarne Riis er efter gensidig aftale færdig på cykelholdet Tinkoff-Saxo, oplyser holdet i en pressemeddelelse.
- Tinkoff Saxo og Bjarne Riis er nået til enighed om at afslutte alle aftaler mellem Tinkoff Sport A/S og Bjarne Riis med øjeblikkelig virkning, skriver holdet.
I næste uge vil Tinkoff-Saxo offentliggøre holdets nye struktur, som altså bliver uden Riis, der tidligere fungerede som manager.
- I starten af næste uge vil Tinkoff-Saxo - i en separat meddelelse - offentliggøre den nye tekniske og sportslige struktur på holdet, lyder det i meddelelsen.
Der står endvidere, at vilkårene vil forblive hemmeligholdt, og begge parter vil afholde sig fra at komme med yderligere kommentarer.
Annonce
- Tinkoff-Saxo vil takke hovedsponsorerne, Tinkoff Bank og Saxo Bank, såvel som de øvrige sponsorer for den fortsatte støtte og tillid til holdet.
- På samme tid ser holdet frem til at blive ved med at modtage støtte fra tilhængere både på landevejene og på de sociale medier, lyder det fra Tinkoff-Saxo.
Dermed er Bjarne Riis endegyldigt færdig på det cykelhold, han selv etablerede og var ejer af i mange år, inden han i december 2013 solgte holdet til russeren Oleg Tinkov.
Der har været mange sammenstød mellem Riis og Tinkov, siden russeren kom ind som sponsor og efterfølgende også købte holdet.
Det kulminerede, da det i mandags kom frem, at Tinkov havde valgt at suspendere Riis, som ikke havde været aktivt involveret i holdets aktiviteter i en uges tid.
- Han er ikke suspenderet på grund af manglende resultater eller af økonomiske årsager.
- Holdet har fuld tillid til sin tekniske og sportslige stab, til alle rytterne og øvrige medarbejdere og arbejder for at skabe de bedst mulige forhold videre frem i sæsonen, forklarede Tinkoff-Saxo i den forbindelse.
Den tillid gjaldt altså ikke Riis, står det nu definitivt klart, og danskeren må vinke farvel til sit livsværk.
Riis og Tinkoff - umage par. Foto: Claus Bonnerup/POLFOTOClaus Bonnerup/POLFOTO
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde