Tipsbladet revser LFA

Den sportlige værdig i 1. Division er fuldstændig væk.
 
Det mener Tipsbladets chefredaktør Thomas Færch, som i en leder i tirsdagens udgave af Tipsbladet også revser Lolland-Falster Alliancen for i den grad ikke at have berettigelse i 1. Division.
 
- Køge er væk. FC Amager er væk. Og Lolland-Falster Alliancen er med sin to points for 16 kampe ikke meget bedre en Tipsbladets firmahold. På en off-day, skriver Thomas Færch blandt andet. Han peger på, at det er et alvorligt sygdomstegn for dansk fodbold i den næstbedste række, at spændingen to runder inde i forårssæsonen fuldstændig er væk i bunden af den næstbedste danske række.
 
- Det er svært at placere et ansvar for den aktuelle skævvridning. FC Amager var et luftkastel, mens Køge var offer for overbygningen mellem Herfølkge og Køge. Man kan selvfølgelig heller ikke beskylde Lolland-Falster Alliancen for bevidst at sabotere spændingen via klubbens mildest talt pauvre præstationer i indeværende sæson. De er bare ikke bedre, konstaterer Tipsbladets chefredaktør endvidere.
 
Hvidovres direktør Mogens Krogh erkender også, at bundstriden i 1. Division totalt er blottet for spænding.
 
-  Egoistisk ser kan vi læne os tilbage, for man skal være mere end almindelig optimist på Lolland-Falster Alliancens vegnefor at tro, at de kan undgå nedrykning, siger Mogens Krogh til tipsbladet.dk.
 
Lolland-Falster Alliancen har 15 points op til Hvidovre.




Lolland-Falster Alliancen er med sine to points for 16 kampe ikke meget bedre end Tipsbladets firmahold. På en off-day, skriver Tipsbladet.

Offentliggjort Sidst opdateret