Der står tjekkisk modstand på menuen for Caroline Wozniacki, når danskeren søndag formiddag går ind til WTA-finalen i Farum.
Klara Zakopalova fra Tjekkiet er overraskende klar til finalen efter sejr over turneringens andenseedede Na Li fra Kina. Tjekken sejrede i tre sæt 6-3, 1-6, 6-4.
Na Li ligger i øjeblikket nummer 11 på verdensranglisten, mens Klara Zakopalova figurerer væsentlig længere nede af listen som nummer 51. Men sjusk og ukoncentreret spil fra kineseren gjorde, at tjekkiske Zakopalova kunne trække sig sejrrigt ud af lørdagens første semifinale.
I lørdagens anden semifinale besejrede Caroline Wozniacki russiske Anna Chakvetadze i tre sæt med cifrene 6-1, 2-6, 6-4, og publikum i Farum kan dermed se frem til en dansk-tjekkisk finale.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned