Tjekkiet arrangerer tennisturnering for egne stjerner
Petra Kvitova ser frem til at spille en turnering igen efter lang tids pause som følge af virusudbruddet. (Arkivfoto) Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Kai Pfaffenbach/Reuters
Den dobbelte Wimbledon-vinder Petra Kvitova deltager i ren tjekkisk turnering i slutningen af maj.
De professionelle tennisspillere er som alle andre også ramt af nedlukninger og rejserestriktioner.
Derfor har tennisforbundet i Tjekkiet arrangeret en turnering i Prag udelukkende for hjemlandets spillere.
Hos kvinderne stiller den dobbelte Wimbledon-vinder Petra Kvitova, nummer 12 på verdensranglisten, op sammen med blandt andre Karolina Muchova (nummer 26) og Barbora Strycova, der rangerer som nummer 31.
Det oplyser det tjekkiske tennisforbund søndag.
- Det er det første arrangement, som Tjekkiets Tennisforbund har forberedt for spillere i en tid, hvor de ikke kan rejse som følge af pandemien, siger Karel Tejkal, der er talsmand for turneringen.
Også Karolina Pliskova, der er nummer tre i verden, og hendes tvillingesøster Kristyna, som er nummer 69, ventes at deltage.
- Jeg ser frem til for første gang i lang tid at spille en turnering, siger Petra Kvitova.
Hos herrerne bliver den højst rangerende spiller Jiri Vesely, der er nummer 65 på ranglisten. Inden sæsonen blev suspenderet, vandt han dette års ATP-turnering i Pune i Indien.
Overskuddet fra turneringen i Tjekkiet skal bruges til at mindske effekterne af Covid-19 i landet, som har haft over 8100 bekræftede smittetilfælde og over 270 dødsfald.
Turneringen i Prag spilles 26.-28. maj.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker