Tjekkiet fuldender Fed Cup-hattrick i afgørende double
Barbora Strycova (billedet) vandt den afgørende double sammen med Karolína Plísková. Foto: AP/Jean-francois Badias
AP/Jean-francois Badias
Barbora Strycova vandt to kampe søndag og vendte fransk 2-1-føring til tjekkisk triumf for tredje år i træk.
Tjekkiets tenniskvinder sidder stadig tungt på tronen i nationsturneringen Fed Cup.
Søndag sikrede Tjekkiet den tredje triumf på stribe og den femte på seks år. Det skete med en samlet sejr på 3-2 på udebane over Frankrig.
Femte og sidste kamp blev afgørende. Her vandt tjekkerne doublen i to sæt.
Stillingen var 1-1 efter lørdagens singler, og Frankrig kom på vinderkurs, da Caroline Garcia besejrede Karolína Plísková med cifrene 6-3, 3-6, 6-3 og bragte sit hold foran med 2-1 samlet.
Men Barbora Strycova sørgede for at holde spændingen intakt til det sidste, da hun udlignede til 2-2 ved at slå Alizé Cornet med 6-2, 7-6.
Strycova blev i det hele taget den tjekkiske helt søndag, da hun efterfølgende var med til at vinde den altafgørende double.
Lørdag var hun slet ikke i aktion, da Petra Kvitova i stedet spillede single. Måske derfor havde Strycova kræfter til at være overbevisende i to kampe søndag.
I doublen sikrede hun den endelige sejr i selskab med Karolína Plísková. De slog Kristina Mladenovic og Caroline Garcia med 7-5, 7-5.
Det var tiende gang, at Tjekkiet vandt Fed Cup. De fem første gange var dog som Tjekkoslovakiet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde