Tjekkiet og Bulgarien deler point i VM-kval
Foto: Petr Josek /Scanpix
Petr Josek /Scanpix
Det bulgarske fodboldlandshold har for vane at spille uafgjort, og sådan skulle det også være tirsdag aften, da holdet på udebane spillede 0-0 mod Tjekkiet i VM-kvalifikationsgruppe B, som også Danmark er en del af.
Det er Bulgariens tredje uafgjorte resultat i kvalifikationsgruppen.
Pointdelingen er sådan set fint for Danmark, der er i den grad er under pres efter to uafgjorte kampe.
Bulgarien ligger nummer to i puljen og har seks point for fire kampe, mens Tjekkiet har fem point for tre kampe.
Opgøret mellem Bulgarien og Tjekkiet var rent statistisk en meget lige affære, og ingen af holdene satsede tilsyneladende hårdt på sejren.
I fredags spillede Danmark og Bulgarien 1-1 i en kamp i Sofia, hvor bulgarerne var reduceret til 10 mand fra midt i første halvleg.
Ved den lejlighed kom Bulgarien foran allerede efter syv minutters spil, og måske landstræner Luboslav Penev skulle have sat fredagens målscorer, Dimitar Rangelov, på banen mod Tjekkiet.
Dimitar Rangelov sad på bænken i hele kampen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker