De tjekkiske håndboldherrer fik fredag aften som det sidste hold fra gruppe D spillet sig videre til mellemrunden ved EM-slutrunden i Østrig.
Det gjorde tjekkerne takket være en 33-26-sejr over Ungarn, som dermed blev sorteper i gruppen, der blev vundet af Spanien foran Frankrig. Spanierne og de franske OL- og verdensmestre spillede tidligere på aftenen 24-24.
I gruppe C spillede Polen og Slovenien om den førsteplads, som det polske hold sad på inden opgøret. Den havde polakkerne også efter kampen, der sluttede 30-30.
Tyskland slutter som treer i gruppe C efter en 30-29-sejr over Sverige, som endte på sidstepladsen i gruppen med tre nederlag.
De tre bedste fra de to grupper smeltes samme til én gruppe i mellemrunden, hvor Spanien og Polen tager tre point med over.
Slovenien og Frankrig tager to point med, mens Tyskland og Tjekkiet må nøjes med henholdsvis et og nul point til at begynde mellemrunden med.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker