Tjekkiet udligner sent og besejrer Slovakiet ved VM
Det blev et tæt opgør mellem Tjekkiet og Slovakiet ved VM i ishockey. Foto: Scanpix/Jonathan Nackstrand
Scanpix/Jonathan Nackstrand
Tjekkiet måtte ud i forlængelse i Royal Arena, før det blev til en 3-2-sejr over Slovakiet ved VM i ishockey.
Der måtte forlængelse til, inden Tjekkiet lørdag aften kunne fejre en sejr over Slovakiet i de to landes første kamp ved VM i ishockey.
I Royal Arena i København endte tjekkerne som sejrherre med 3-2 i kampen mellem de to lande, der tidligere udgjorde Tjekkoslovakiet.
Dermed får Tjekkiet to point i gruppe A, mens slovakkerne får et point ud af kampen.
Det var dog meget tæt på, at tjekkerne havde tabt i den ordinære spilletid.
Først ti sekunder før udløbet af tredje periode fik Martin Necas udlignet til 2-2, så kampen gik i forlængelse.
Slovakiet havde været foran både 1-0 og altså også 2-1.
I forlængelsen afgjorde Dmitrij Jaskin kampen til tjekkernes fordel med scoringen til 3-2.
Tidligere lørdag vandt Frankrig 6-2 over Hviderusland og tjente de første tre point i gruppe A.
Hviderusserne er uden point i gruppen. Begge hold har spillet to kampe.
Schweiz har to point efter en 3-2-sejr over Østrig efter forlængelse. Østrig fik et enkelt point ud af kampen, hvilket også er østrigernes samlede facit.
Begge hold har spillet en enkelt kamp.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned