Tjekkiets EM-topscorer siger stop
Tjekkiets EM-exit i torsdagens kvartfinale i Warszawa blev også den sidste landskamp for en af landets helt store spillere gennem det seneste årti.
Angriberen Milan Baros meddelte efter 0-1-nederlaget til Portugal sine holdkammerater, at han ønsker at trække sig fra landsholdet.
- Han sagde det til spillerne i omklædningsrummet, siger det tjekkiske landsholds talsmand, Jaroslav Kolar, til AFP.
Milan Baros, som på klubplan spiller for tyrkiske Galatasaray, kom ikke på scoringstavlen ved EM i Polen og Ukraine.
Han var også målløs ved EM-slutrunden i Østrig og Schweiz for fire år siden.
Det var til gengæld noget helt andet, da han i 2004 var med ved sit første EM i Portugal.
Her scorede Milan Baros fem mål og blev slutrundens topscorer.
To af målene huskes ikke mindst i Danmark.
De faldt, da Tjekkiet efter uafgjort ved pausen udklasserede Danmark 3-0 i de sidste 45 minutter af EM-kvartfinalen.
Milan Baros scorede 41 mål i 93 landskampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde