Tjekkiets landstræner siger op efter nederlag
Tjekkiets fodboldlandstræner, Michal Bilek, har sagt sit job op.
Det sker efter tirsdagens 1-2-nederlag ude til Italien, som efterlader Tjekkiets drømme om VM-deltagelse i ruiner.
- Vi ønskede at spille med ved VM, og det kommer vi ikke til, siger Michal Bilek ifølge det europæiske fodboldforbunds (Uefa) hjemmeside.
- Jeg er meget skuffet over, at vores rejse er endt. Jeg har ikke fuldført missionen, vi formåede ikke at kvalificere os. Jeg tilbyder at træde tilbage, siger han.
Tjekkiet er nummer fire i VM-kvalifikationsgruppe B, der også tæller Danmark.
Tjekkerne har ni point for otte kampe og har fire point op til Bulgarien på gruppens andenplads, der kan udløse playoff-kampe om at komme med til VM i Brasilien næste år.
Det tjekkiske fodboldforbund har accepteret trænerens beslutning.
Tjekkiet mangler endnu at møde Malta og Bulgarien på udebane i VM-kvalifikationen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde