Tjekkiets stjerne: Danmark slår Spanien og når finalen
Tjekkiet største håndboldstjerne Filip Jicha er overbevist om, at det danske landshold på næste søndag skal kæmpe om guld i EM-finalen.
Forudsigelsen kommer umiddelbart efter, at Danmark har ekspederet Tjekkiet ud af EM-turneringen med en sejr på 33-29.
- Det danske hold kommer efter min mening i finalen, alt andet vil være en overraskelse.
- Danmark er det bedste hold i verden i min bog. Og så spiller de på hjemmebane, hvilket er en stor fordel, siger Filip Jicha, der scorede 11 af tjekkernes mål mod Danmark.
Den tjekkiske stjerne lod sig ikke synderligt påvirke af, at han havde 14.000 tilskuere imod sig i Boxen i Herning.
- Jeg er så heldig at spille i Kiel i Tyskland, og der er tit samme stemning i Bundesligaen. Men det må være dejligt for min holdkammerat i Kiel, René Toft Hansen, at han har 14.000 mennesker i ryggen.
Spørgsmål: Danmark møder på lørdag de spanske verdensmestre. Hvem vinder?
- Det bliver en topkamp. Jeg tror, at danskerne har gode chancer, og jeg er sikker på, at de kommer i finalen. Jeg tror også, at de slår Spanien, men hvis det glipper, så skal det nok gå alligevel, mener Jicha.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie