Tjekkisk multitalent vinder historisk OL-guld
Ester Ledecká vandt lørdag guld for anden gang ved vinter-OL. Foto: Scanpix/Loic Venance
Scanpix/Loic Venance
22-årige Ester Ledecká kom først over stregen i kvindernes parallel storslalom ved vinter-OL.
Tjekkiske Ester Ledecká, der i sidste uge sensationelt vandt guld i kvindernes super-G, vandt lørdag guld for anden gang ved vinter-OL i Pyeongchang.
Denne gang var det dog mindre overraskende, da hun som snowboarder kørte først over stregen i parallel storslalom.
Ledecká er med triumfen første udøver i vinter-OL's historie til at vinde guld i både snowboarding og skiløb.
- Det var ret svært at gøre mig selv til snowboarder igen, siger Ledecká ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Men i dag (lørdag, red.) dukkede snowboardpigen pludselig op, og jeg kørte med selvsikkerhed, mens jeg nød løbet.
- I dag var en stor dag for snowboard-Ester. I dag var noget meget specielt. Jeg vil tænke tilbage på det her øjeblik resten af mit liv, siger det 22-årige multitalent.
I en tæt finale besejrede hun tyske Selina Jörg med 0,47 sekunder. Tyskeren måtte derfor tage til takke med en sølvmedalje.
Det blev også en tysker, der tog sig af tredjepladsen og dermed bronzemedaljen. Ramona Theresia Hofmeister besejrede russeren Alena Zavarzina, der stiller op under olympisk flag, med lidt over fire sekunder i en direkte duel.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker