TMS Ringsted-sejr sender KIF Kolding under stregen
TMS Ringsted-træner Christian Dalmose har ført holdet til seks ligasejre i sæsonen. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
KIF Koldings håndboldherrer er kommet i større nedrykningsfare, efter at TMS Ringsted vandt tirsdag.
Håndboldholdet TMS Ringsted havde ikke vundet en kamp siden 18. december sidste år, før det tirsdag aften blev til to point.
Det gik ud over Sønderjyske, som måtte tage den lange vej hjem over broerne med et nederlag på 20-28.
Sejren kan vise sig at være yderst vigtig for Ringsted-holdet, som gennem sæsonen har skrabet 15 point sammen og nu kravler op på den rigtige side af nedrykningsstregen.
Omvendt må alarmklokkerne så småt begynde at bimle i den traditionsrige klub KIF Kolding.
Med sejren til Ringsted rykker koldingenserne ned på 14.-pladsen - dog med en kamp i hånden i forhold til TMS Ringsted.
KIF Kolding har fem kampe tilbage i grundspillet, mens Ringsted har fire.
Når grundspillet slutter, rykker herreligaens to dårligste hold ned i 1. division.
Tirsdag aften var der masser at smile af hos sjællænderne, som på hjemmebane kørte gæsterne fra Sønderjylland over.
Pauseføringen lød på tre mål, før TMS Ringsted stak helt af i anden halvleg.
Med små 20 minutter igen bragte Frederik Horn Jakobsen med et af sine syv mål Ringsted på 18-11, og gæsterne fik aldrig mobiliseret et reelt comebackforsøg.
Sønderjyske ligger på tiendepladsen og får nu sværere ved at ende blandt de bedste otte hold, der kommer i slutspillet.
Skjern er til gengæld sikker på en slutspilsplads, og tirsdag tog vestjyderne deres ligasejr nummer 16 i sæsonen.
Ude mod Ribe-Esbjerg vandt Skjern 33-29 og rykker op på tredjepladsen, mens Ribe-Esbjerg ligger på kanten af det sjove selskab som nummer otte.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie