To AaB-mål i overtiden knækker Sønderjyske
Det holdt hårdt, men AaB fik skrabet 3-1-sejren hjem til sidst, da først Rasmus Würtz og derefter Kasper Risgård i overtiden scorede til henholdsvis 2-1 og 3-1 i fredagens superligakamp ude mod Sønderjyske.
Med 3-1-resultatet lyder AaB's sejr komfortabel, hvilket den langt fra var. Sønderjyske kæmpede hårdt, men måtte se Daniel Christensen blive sendt i bad med 10 minutter igen, da han i to omgange sparkede AaB's Kasper Kusk.
I første halvleg havde Anders K. Jacobsen bragt AaB foran 1-0 på et hovedstød. Daniel Christensen udlignede til 1-1 kort før pausen.
De mange mål står i kontrast til kampens forløb mellem to af Danmarks mest fysiske hold. Opgøret var generelt chancefattigt.
Især Sønderjyske havde mere end svært ved at komme frem til målchancer. En solid AaB-defensiv og manglende kreativitet på den sønderjyske midtbane betød mange lange bolde sendt fra den bageste kæde - uden meget held.
AaB spillede bolden mere langs jorden, men væltede sig heller ikke i chancer. Dog var det fortjent, at nordjyderne hev sejren med hjem til sidst, da de kampen igennem søgte sejren mest.
Med sejren er AaB på andenpladsen i Superligaen, mens Sønderjyske stadig ligger på niendepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde