Fie Udby Erichsen og Henrik Stephansen indløste begge OL-billetten i den tunge singlesculler, da de blev henholdsvis nummer to og fire i finalerne ved World Cup-regattaen i Luzern.
Kravet for en OL-plads var en placering i top-4.
Fie Udby Erichsen var mest overbevisende, da hun ubesværet snuppede andenpladsen i sin finale.
Danskeren lagde hårdt ud og førte efter den første kilometer.
På den sidste kilometer blev Fie Udby Erichsen overhalet af den australske båd, som sejrede med et forspring på lidt over to et halvt sekunder.
Fie Udby Erichsen havde dog et stort forspring ned til de efterfølgende både.
Henrik Stephansen måtte kæmpe lidt hårdere i sin finale.
Danskeren var sidst efter 500 meter, og efter den halve distance var han på femtepladsen i hård konkurrence med den bulgarske båd.
Henrik Stephansen havde dog disponeret bedst over sine kræfter, og især på de sidste 500 meter rykkede danskeren sig fri og var i mål næsten fem sekunder foran den bulgarske båd, der blev nummer fem.
OL i London begynder den 27. juli.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker