To danskere blander sig i golftoppen i Frankrig
Både Emily Kristine Pedersen og Nicole Broch Larsen er med i toppen af en golfturnering i Frankrig.
Det er muligvis et godt dansk golfresultat på vej ved Lacoste Ladies Open de France.
Emily Kristine Pedersen og Nicole Broch Larsen er i hvert fald med helt fremme i golfturneringen i Frankrig, hvor de begge er i top syv efter torsdagens første runde.
Franske Gwladys Nocera fører turneringen efter en runde i 65 slag, hvilket svarer til fem slag under banens par.
Emily Kristine Pedersen, som er rookie på Ladies European Tour, er blot to slag efter Gwladys Nocera efter en runde med fem birdies og to bogeys. Det rækker foreløbig til en delt tredjeplads for danskeren.
Nicole Broch Larsen er yderligere et slag efter på en delt syvendeplads. Det blev både til en eagle, to birdies og to bogeys på torsdagens runde for 22-årige Nicole Broch Larsen.
Også Malene Jørgensen gik en godkendt runde i 69 slag. Hun er placeret på delt 16. plads.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker