Der er bud efter en dansk topplacering ved golfturneringen Andalusia Masters, som spilles på det legendariske Valderrama-anlæg i Sydspanien. Både Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen befinder sig i top-10 inden søndagens afsluttende runde.
For Bjørn sluttede lørdagen en smule skuffende med to bogeyer på 16. og 17. hul, så han i stedet for en tredjeplads ligger på en delt femteplads. Han har dog kun fem slag op til de to førende nordirere, Graeme McDowell og Gareth Maybin.
Søren Kjeldsen er yderligere to slag efter oven på en fremragende tredje runde i tre under par, som sendte ham fra en 38.-plads til en 10.-plads i turneringen.
Derimod havde Søren Hansen en skidt dag med en score på tre slag under par, som betyder, at han roder rundt på en 45.-plads.
Tyske Martin Kaymer kæmper for sin chance for at blive nummer et på verdensranglisten, men lige nu ser duksepladsen ud til at være meget langt væk. Kaymer skal slutte i top-2 i turneringen, hvis det skal lykkes, og lige nu ligger han nummer 17 og er ni slag fra den førende duo
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde